SUNDHED
FN’s sundhedsorganisation WHO anbefaler, at voksne er fysisk aktive i minimum 150 til 300 minutter om ugen ved moderat intensitet og valget af transportmiddel vil i sig selv påvirke befolkningens sundhed.
Antallet af cykelture pr. dag blandt voksne har i de seneste år været stigende, men ligger stadig betydeligt lavere end 2016/2017 (TU-data).
Sundhedseffekter ved cykling og gang
Regelmæssig cykling og gang vil have betydelig indflydelse på folkesundheden og kan modvirke den nuværende negative udvikling i fysisk inaktivitet, sygdomsudvikling og overvægt, der sker nationalt og globalt. Regelmæssig fysisk aktivitet vil nedsætte risikoen for depression, hjertekarsygdom, sukkersyge, kræft og demens.
Samfundsøkonomisk ræson
Ifølge Transportministeriets beregninger vil den gennemsnitlige samfundsøkonomiske gevinst ved at cykle på konventionel cykel og elcykel være hhv. 7,6 og 4,7 kr pr. kørt km. Den økonomiske gevinst dækker over sundhedsgevinster i kr. fratrukket omkostninger ved uheld. DI Transport har i øvrigt beregnet at, hvis danskerne cyklede 10% mere, så ville antallet af sygedage falde med 267.000 dage pr. år.
Betydningen af viden og gode data
For at udvikle effektive transport- og sundhedsinitiativer kræves et solidt vidensgrundlag. Kommunen skal forstå borgernes transportvaner, adfærd, oplevede barrierer og muligheder for at vælge mere aktive eller grønne transportformer.
Især det personlige perspektiv kan være afgørende, da vi bl.a. må kende til borgernes barrierer og understøttende faktorer, inden vi kan lave effektfulde indsatser og investeringer.
Sådan kan vi hjælpe jer
Vi hjælper kommuner med at opbygge et handlingsorienteret beslutningsgrundlag gennem forskellige metoder og analyser. Ved hjælp af kortbaserede spørgeskemaer, spørgeskemaundersøgelser, kvalitative interviews, registeranalyser, desk-research, observationer og tællinger kan vi hjælpe med:
- Udvikling og evaluering af interventioner (fx samkørsel, cykling).
- Projektudvikling og fundraising
- Oplæg om sundhedseffekter ved cykling
Ved at kombinere metoder kan vi give kommunen et nuanceret og handlingsrettet billede af, hvordan transportvalg påvirker sundhed. Det giver jer mulighed for at:
- Prioritere investeringer, der fremmer aktive og grønne transportformer.
- Skabe sundere og mere bæredygtige transportvaner blandt borgerne.
- Dokumentere både sundheds- og økonomiske gevinster af indsatsen.
- Øge borgerinddragelse og legitimitet i beslutninger omkring mobilitet og infrastruktur.
Cyklings sundhedsgevindst
I forbindelse med deltagelse i forskellige forskningsprojekter har vi været med til at dokumentere at cykling bl.a. er relateret til lavere dødelighed samt lavere risiko for udvikling af sukkersyge, kræft og overvægt.
Tryg og sikker skolecykling
I samarbejde med Cyklistforbundet har vi, i regi af projektet “Tryg og sikker skolecykling”, udviklet og evalueret multikomponente cykelfremmetiltag i tre forskellige kommuner. Projektet var støttet af Trygfonden.