Undersøgelser
Vi har specialiseret os i at lave forskellige typer af undersøgelser, som alle har det til fælles, at de igennem et solidt datagrundlag underbygger muligheden for at træffe velbegrundede beslutninger omkring infrastrukturprojekter, kampagner, forbedring af trafiksikkerhed, miljø, trængsel, sundhed mv.
Derudover arbejder vi for at vores flere af vores undersøgelser kan standardiseres så meget som muligt, hvilket gør dem billigere at gennemføre.
Her kan du se nogle af de undersøgelser vi tilbyder.
Transport- og Tryghedsundersøgelsen for skoler
Vores signaturundersøgelse, som ca. en tredjedel af landets kommuner har benyttet sig af siden 2014, hvoraf mange af dem har gentaget undersøgelsen flere gange. Vi undersøger transportform til skole, cykelhjelmsbrug og den oplevede tryghed på skolevejen på samtlige skoler og samtlige af skolernes årgange.
Det tager ca. 7 minutter i hver klasse og resulterer i særdeles solide og repræsentative data.
Undersøgelsen kan suppleres af et forældrespørgeskema, som undersøger transportadfærd og kortlægger forandringsmekanismer.
Transport- og Tryghedsundersøgelsen for ungdomsuddannelser
Der er de seneste år opstået stigende trafikale udfordringer omkring ungdomsuddannelser, ligesom parkeringspladserne ofte er mere end fyldte. Det kan mærkes i nærområdet.
Alle styrkerne ved Transport- og Tryghedsundersøgelsen for skoler er overført til denne undersøgelse for ungdomsuddannelserne. Udover at kortlægge transportform til skole, cykelhjelmsbrug og den oplevede tryghed på skolevejen på uddannelsernes forskellige klasser, er der ydermere tilføjet muligheden for at inddele samtlige analyser på afstand til uddannelsen. Bilbrug blandt eleverne bliver ligeledes kortlagt.
Undersøgelsen kan både gennemføres som klasseinterviews (ca. 10 minutter i hver klasse) og Stop'n Go interviews ved hovedindgangen.
Transport- og Tryghedsundersøgelsen for daginstitutioner
En undersøgelse, som undersøger de samme tre parametre, som de øvrige TTU'er, men er tilpasset specielt til daginstitutionerne, hvor forældrene afleverer og henter deres børn morgen og eftermiddag.
Ligesom TTU på skoler kan denne undersøgelse suppleres af et spørgeskema til forældrene, som kortlægger barrierer for grøn og aktiv transport for turen i trafikken.
Skolevejsanalyse
Er der brug for en mere detaljeret kortlægning af transportadfærd er denne undersøgelse relevant at overveje. Med et skræddersyet kortbaseret spørgeskema (PP-GIS) giver denne analyse svar på hvilke ruter som benyttes, hvilken distance som tilbagelægges samt mængden af CO2-udledning. Undersøgelsen bruges ofte til at identificere farlige/usikre steder og strækninger samt til at kortlægge transportform og de bagvedliggende årsager hertil.
Tryghedsvurdering
Ved igangsættelse af trafiksikkerheds- og mobilitetsindsatser omkring skoler og andre institutioner, kommer man ofte længst ved at høre og inddrage nogle af dem, som har størst beslutningskraft omkring transportvalget, nemlig forældrene. Denne 2-stadie undersøgelse inddrager både skolens egne erfaringer og forældrenes holdninger og får samtidig deres syn på:
- Oplevet tryghed på skolevejen.
- Forældrenes barrierer og motivationer for aktiv transport.
- Forældrevurderinger af lokalt udpegede trafikale områder omkring skolen.
- Opgørelse over nær-uheld ved de lokalt udpegede trafikale områder.
Undersøgelsen er meget anvendelig som et første skridt til målrettede indsatser omkring skoler og daginstitutioner.